Leasingtyper

Leasing er ikke længere forbeholdt erhvervslivet. Biler, hvidevarer og computere mv. leases nu i vid udstrækning også af private. Privatleasing er næret af en særlig forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivet ikke kan gøre brug af.

Privatleasing

En privatperson kan i lighed med en erhvervskunde lease en bil. Leasingformen er hvad man kan kalde en "ægte leasing", hvor leasingselskabet påtager sig en restværdi risiko ved leasingaftalens ordinære udløb. Ved erhvervsleasing har man mulighed for at aftale, at leasingtager skal finde en køber til bilen til en bestemt pris. Dette gør sig ikke gældende for så vidt angår privatleasing. Ved tilbageleveringen af bilen til leasingselskabet efter endt leasingperiode er det leasingselskabets risiko at videresælge bilen til deres egen kalkulerede restværdi for bilen.

Restværdien indgår i leasingberegningerne ligesom leasingselskabets storkøbsrabat gør det. Under hensyntagen til et forventet km forbrug i den stipulerede perode, kombineret med kendskabet til brugtvognsmarkedet, kalkulere en rimelig præcis leasingydelse.

Startydelse, udbetalingsydelse, den ekstraordinære ydelser, 1. gangsydelse er alle betegnelser, der dækker over det samme. Ved leasingaftalens indgåelse skal kunden ofte betale et aftalt startgebyr. Herefter betales den regelmæssige ordinære leasingydelse i leasingperioden.

Hvad er fordelene ved privatleasing?

Leasing er en bekvem måde at anskaffe bil på. Desuden er der forbrugerlovgivning der gør sig gældende. Uanset løbetiden på leasingaftalen - f.eks. 36 mdr. - kan den private leasingtager altid aflevere bilen til leasingselskabet efter 12 måneder efter et afgivet varsel på 1 måned forinden.

Visse leasingselskaber har ofte indbygget dette i særlige leasingaftaler, hvor leasingselskabet tilbyder 12 måneders leasing.

I leasingaftaler med privatpersoner er service som regel medtaget i leasingydelsen. Dette forhold er meget hensigtsmæssigt, men det forpligter samtidig også leasingtager til at sende bilen til service. Gør man ikke dette og der opstår et motorhaveri, skal man selv dække for omkostningerne til reparation.

Mange leasingselskaber tilbyder en kaskoforsikring af bilen kombineret med en afleveringsforsikring, hvor skader opstået i leasingperioden - som leasintage selv hæfter for - kan dækkes ind.

Kører man flere kilometre end det aftalte, skal man betale et tillæg ved afleveringen af bilen. Det er derfor vigtigt, at man på forhånd kender sit forventede km forbrug for leasingperioden.

Bilen skal ofte afleveres til f.eks. FDM eller en anden servicevirksomhed, der på uvildig grundlag undersøger bilen og afgiver en afleveringsrapport til leasingtager og leasingselskabet. Man kan således forvente, at der er en uvildig instans, der danner grundlaget for den endelige afregning.

Billeasing til private er bekvemt, men ikke altid det billigste. Alternativt kan man finansiere en bilanskaffelse med et lavt forrentet billån uden udbetaling sat en rimelig købsrabat på bilen. Så har man selv styr på forløbet. Denne løsning vælges ofte bilbrugere, der har et langsigtet bilbehov med et åbentstående forhold til km forbruget.

 

 

 

 

 

Kontaktinfo

Billeasing.dk v/EuroCapital - Postboks 157 - 2860 Søborg

70203250

Mandag-Fredag: 9-16

Generel info

De viste leasingpriser er indsamlede data, som EuroCapital ikke kan garantere rigtigheden af, og påtager sig i den forbindelse intet ansvar.

---

Kalender

Templates in Time